Rødhals

Både hunnen og hannen synger

Rødhalsen er blandt de få fugle, hvor både hannen og hunnen synger. Desuden høres rødhalsens sang hele året, fordi den forsvarer sit vinterterritorium med sang. 

Rødhalsen er også kendt som rødkælk. "Rødkælk" er dog en forældet betegnelse, der samtidig er en fejloversættelse af det tyske Rotkehlchen, hvor Kehlchen betyder strube. 

• Læs videre
• Stemme Fuglenes jazzsanger
• Udseende Tilpasset skoven
• Føde Følger dig i haven
• Ynglevaner Han/hun ligner hinanden
• Efterår/vinter Flere overvintrer
• Kulturhistorie Farvet af Jesu blod
• Fakta Rødhals

Stemme: Fuglenes jazzsanger

Rødhalsen er fuglenes jazzanger. Sangen er karakteristisk med flagrende vibrerende strofer og høje og dybe tonespring. De høje, fine melodiske toner lyder som lyden af en fugtig korkprop der gnides mod en flaske. Rødhalsen kan du høre året rundt - og både han og hun synger. I yngletiden er det dog kun hannen, der kaster sig ud i sang.

Kaldet er et skarpt smældende “tick-ick-ick-ick” i hurtige serier.

I yngleperioden er rødhalsen en af de første, som begynder at synge i daggryet. Den er også blandt de sidste, som synger i aftenens skumring. Dens store øjne er blandt forklaringerne på rødhalsens lange arbejdsdag. 

Fugle bruger sang til at forsvare deres territorium og tiltrække potentielle mager, men modsat kan sangen også tiltrække rovdyr. Fugle indleder derfor ikke morgensangen før de er istand til at se eventuelle rovdyr nærme sig. Så når rødhalsen indleder morgensangen tidligere end for eksempel bogfinken, skyldes det ganske enkelt, at rødhalsen kræver mindre lys for at kunne se sine fjender.

Det er ikke nok at have store øjne for at synge tidligt og sent. Man skal også have en fyldt mave.

Gennem undersøgelser i felten har forskere vist, at det er velnærede rødhalse, som synger om morgenen. De sultne rødhalse har ikke tid til at synge. De har i nattens løb brugt næsten al deres energi på at opretholde kropstemperaturen og må straks i gang med at æde. Samtidig synger hanner, som har et godt territorium med masser af føde, betydeligt mere end rødhalsehanner i et mindre godt territorium. Det faktum kan hunnerne udnytte, når de skal vælge mage. Hvis hunnerne vælger en han, som synger meget, er der en god chance for, at de opfostrer et kommende kuld af unger i et territorium med masser af mad.

Når rødhalsen synger tidligt om morgenen, sidder den højt oppe - gerne i sollyset. Senere på morgenen og resten af dagen plejer den at synge fra et lavere udsigtspunkt inde i buskadset.

Udseende: Tilpasset et liv i skoven

Rødhalsens lange ben og oprette holdning vidner om et liv hoppende rundt i skovbunden på jagt efter insekter. Samtidig ser de store runde øjne godt i skovens halvmørke. Ofte holder rødhalsen udkig over jorden fra en sten eller en lavthængende gren. 

Rødhalsens farveskala er tilpasset et liv i skoven. Når man ser rødhalsen flyve væk,  smelter den brune ryg og flankerne sammen med de visne blade på skovbunden. Kun en strimmel rustrødt er synligt, og den kan nemt forveksles med et blad.

Rødhalsen bruger sit røde bryst, når den skal forsvare sit territorium mod en anden rødhals. Den retter sig op, puster fjerdragten op og praler med sit bryst over for den fremmede fugl, som ofte vælger et andet sted at være. 

Den røde strube er lige så markant i vinterdragten som i sommerdragten. Det hænger sammen med, at rødhalsen opretholder et territorium hele året. Den røde farve spiller en vigtig rolle i forsvar af territoriet. Han og hun kan ikke skelnes på udseendet. 

Rødhalsen er egentlig en løvskovsfugl, men den findes også i nåleskov. Blot er bestanden her mindre tæt.

Føde: Følger dig, når du graver have

Rødhalsen lever af insekter og edderkopper. Den tillidsfulde fugl følger tit i hælene på mennesker eller større pattedyr, der graver i jorden og dermed blotlægger orme, biller og andre fødeemner. Er du derfor på havearbejde, og graver i jorden, vil du ofte opleve rødhalsen som en tro følgesvend. 

Om vinteren kan den også spise frø og bær, hvorfor den også kan ses fouragerende ved foderbrættet. Hvis du vil forkæle rødhalsen, kan du give den melorme. Den værdsætter også jordnødder, fedtholdige produkter, revet ost og frugt. Hver foderplads får dog sjældent besøg af mere end en eller højst et par rødhalse. Det er små aggressive fugle, og de tillader som regel ikke andre rødhalse at få del i glæderne ved foderbrættet.

Om vinteren går rødhalsen over til plantebaseret kost, og spiser mest frø, bær og frugter. Det gør det muligt for den at blive på en lokalitet - også selvom det bliver minusgrader. Overvintrende rødhalse lever dog i usikkerhed. En lang og hård vinter betyder, at mange af dem bukker under.

Ynglevaner: Svært at genkende det modsatte køn

Da han og hun ser helt ens ud, kunne man tro, at rødhalse har besvær med at genkende det modsatte køn. Det overraskende svar er, at det har de faktisk! Når en hun opsøger en enlig han i hans territorium, vil han forsøge at jage hende bort, som om hun var en påtrængende rødhalshan. Små forskelle i fjerdragt, opførsel og stemme vil dog afsløre kønnet - og til sidst lader hannen sig besnære.

Hunnen er alene om at bygge reden, mens hannen har travlt med at synge om, at matriklen er optaget.

Rødhalsen foretrækker at bygge sin rede i huller i træer, tæt busk og i stubbe nær jorden. Reden er bygget som en skål med blade, mos og græs og foret med hår. Som de fleste andre fugle er rødhalsen en mester i redebygning, og har som regel ikke brug for opsatte redekasser. Men hvis du gerne vil hjælpe dem, findes der halvåbne redekasser på markedet, som er beregnet til rødhalse.I reden lægger rødhalsehunnen 5-6 gulhvide æg med gulbrune prikker og pletter.

Rødhalsen kan få to kuld om året. Så snart første kulds unger er fløjet fra reden, bygger hunnen en ny rede og begynder æglægningen, mens hannen alene tager sig af ungerne fra første kuld i de følgende tre uger, mens hunnen ruger det andet kuld.

Efterår/vinter: Flere er begyndt at overvintre

Rødhalsen er overvejende en trækfugl i Norden og forsvinder oftest i september og kommer igen i april. I takt med klimaforandringerne og de stigende temperaturer, er stadig flere rødhalse dog begyndt at overvintre. Den er blevet en regelmæssig gæst ved foderbrætter mange steder, fra Danmark og helt op i Mellemsverige.

Det store flertal af rødhalse trækker dog stadigvæk fra Norden og ned mod Sydvesteuropa og Nordafrika. I september er de fleste rødhalse på vej sydpå, og så dukker de langt mere talrigt op i vores haver. De fleste rødhalse har forladt området efter oktober måned, men en del bliver tilbage, hvis efteråret er mildt.

Rødhalsen er den hyppigst ringmærkede fugleart i Danmark. Siden 1913 er langt over 300.000 rødhalse blevet ringmærket i Danmark. Derfor har forskerne godt styr på artens rejsevaner. 

De rødhalse, som vælger at blive i Danmark, opretter et vinterterritorium, som de forsvarer med stor energi og markerer ved at synge vinteren igennem.

Kulturhistorie: Den røde farve er Jesu blod

Rødhalsen er et yndet motiv på julekort. I England, hvor rødhalsen er stationær, er den blevet julekortfugl nummer et, og den er også englændernes nationalfugl. 

Selma Lagerlöf fortæller i ”Kristuslegender” (1904) historien om rødhalsen. Rødhalsen fik sin farve, da Jesus blev korsfæstet. Dengang var den en helt brun fugl og fløj hen til Jesus på korset og sang for ham for at lindre hans smerte. Dens medlidenhed var så stor, at den fjernede en torn fra hans pande. Blodet dryppede og ramte fuglen på brystet, så nu har rødhalsen et aftryk af Kristus blod på brystet. Rødhalsens røde farve er altså den korsfæstede Jesu blod, og den er symbolet på barmhjertighed.

Også den danske digter Klaus Rifbjerg skriver i 1996 en lille erindring om rødhalsen:

Lige før den første frost kom

gravede min far have

og fuglen fulgte ham

tillidsfuldt og uden en lyd

et lille rødt glimt

i det visne løv

og den var der

et lille rødt glimt

så var den væk igen

mens den blanke lyd

af spaden gik og gik

og fladerne af jord

gav genskin af

den klare himmel.

For Rifbjerg er det den tillidsfulde væren i verden, som den lille fugl symboliserer. Den er på en gang forbundet med det hjemlige og jordnære og det himmelske

Lokalt på danske egne har rødhalsen heddet 'Gertrudsfugl', 'Rødfinke' og 'Nældefugl, og i Thy og på Mors har man kaldt rødhalsen for 'Bifuglen', fordi den fik skyld for at æde bier..

Fakta om rødhalsen: 

Længde	13-14 cm
Vingefang	20-22 cm
Vægt	16-22 gram
Ynglealder	1 år
Levetid	2 - 3 år
Trækfugl / standfugl	Delvis standfugl. Delvis trækfugl (kort distance).
Ynglesæson	Maj
Antal kuld	Ofte 2 kuld
Antal æg i reden	4-6 æg
Rugetid	13 dage
Fra ægklækning til flyvefærdig?	14 dage
Fra flyvefærdig til uafhængig?	3 uger
Latinsk navn	Erithacus rubecula
Navn i andre lande	Tyskland: Rotkehlchen Sverige: Rödhake Holland: Roodborst Storbritannien: Robin Finland: Punarinta Italien: Pettirosso Norge: Rødstrupe Polen: Rudzik Spanien: Petirrojo europeo Frankrig: Rouge-gorge familier