Gærdesmutte

Lille rund fugl med stor stemme

Det er forbavsende, at en fugl på 10 gram kan udsende så meget lyd, som gærdesmutten kan. Den nærmest larmer med sin lydstyrke på 100 decibel. 

Det er også en energisk fugl. Med hurtige bevægelser er den altid på insektjagt, og hannen bygger adskillige reder for at imponere hunnerne.

• Læs videre
• Stemme Usædvanlig kraftig lyd
• Udseende En lille brun bold
• Føde Hektisk jagt på insekter
• Ynglevaner Kuglerund rede
• Fakta Gærdesmutte

Stemme: Usædvanlig kraftig lyd

Hvis du ikke kender gærdesmutten, så vil du blive aldeles forbavset over, at så lille en fugl kan udsende så meget lyd. I forhold til dens størrelse har den en meget kraftig sang med triller og klare fløjtetoner. Gærdesmuttens usædvanligt kraftige stemme kan høres på lang afstand, og det er blevet sagt, at hvis den var på størrelse med en ko, ville man kunne høre den helt til Rom.

Den lille brune fugl med den karakteristisk strittende hale høres ofte, men ses sjældnere. Den foretrækker at vimse rundt i krattet, hvor man ikke lægger mærke til den. Til gengæld kan man som sagt ikke undgå at lægge mærke til gærdesmuttens kraftige og hurtige sang.

Læs videre efter disse varer fra vores webshop:

Gærdesmutte (træ)

184,95 DKK

Gærdesmutte (glas)

299,95 DKK

Gærdesmutte (metal)

329 DKK

Gærdesmutte med unge (metal)

329 DKK

Også gærdesmuttens tikkende eller snerrende kald høres ofte. Skjult inde i krattet afslører den sig gennem hårde smækkende lyde, “teck teck” eller “trett trett”, der ofte gentages i et hurtigt tempo, en tør klapren. 

I England kaldes gærdesmutten “wren”, fra ordet “wrench”, der betyder skrue- eller skiftenøgle, og kaldets staccatolyde kan godt lyde som en mekanisk drejning af en skrue, der sidder i et stykke gammelt træ. Kaldet kan også beskrives som en pind, der bliver trukket hen over et stakit.

Hele året kan du være heldig at høre gærdesmutten. Hannerne synger mest intensivt i foråret, når det er yngletid, men har de etableret vinterterritorium, synger de også efterår/vinter.

Udseende: En lille brun bold

Hvis du går en tur i skoven, kan du pludselig høre nogle hårde korte “teck teck”, og se en lille brun bold flyve væk i knæhøjde. Det går så hurtigt, at du næsten ikke opfatter vingeslagene. Det er nogenlunde, som man ser en mus løbe rundt indendørs. Det er gærdesmutten, som du lige har mødt. Det er ikke uden grund, at den har fået kælenavnet “musebror”.

Når du får lov til at se den, er den lille runde rustbrune fugl, med den oprette hale, umiskendelig. Farven er varmt brun over ryggen og med fine tværstriber, der bliver kraftigere over vingerne.

Den færdes som regel i det skjulte med hurtige og rykvise bevægelser, men indimellem flyver den op til en passende udsigtspost, og sidder stille et øjeblik. Nyd øjeblikket, så længe det varer. 

Den har en tydelig lang øjenbrynsstribe, der giver den et lidt vredt ansigtsudtryk, og et langt tynd næb, som er velegnet til at finde insekter.

Med en vægt på cirka 10 gram er det Danmarks næstmindste fugl. Kun fuglekongen er mindre (6 gram).

Hos gærdesmutten er han- og hunfugle ens af udseende, ligesom ungfuglene ligner de voksne fugle. 

På grund af artens ringe størrelse er den meget sårbar over for kulde. Gærdesmutter overnatter gerne sammen flokvis i reder eller redekasser om vinteren, for at holde på varmen.

Føde: Hektisk jagt på insekter

Gærdesmutten har altid travlt med at finde noget at spise. Det er en fugl med et højt energiforbrug, fordi varmeudstrålingen fra dens lille krop er så stor. Det betyder, at den konstant er på en hektisk jagt efter det næste måltid.

Den er på udkig efter sprækker med insekter, specielt små biller, og edderkopper. Den finder sin føde i på grene, bladbunker, brændestabler, stengærder og krat. Med sin ringe størrelse kan den finde mad, hvor ingen andre kan komme til. Den smutter omkring på alle de snævre steder i krat og i kvasbunker i sin jagt på insekter og edderkopper, som den har helt for sig selv.

Dens spiser kun insekter og kommer derfor ikke til foderbrættet om vinteren, men bliver dog, ligesom træløberen, tiltrukket af mejsetog (mejsetog er en samling af småfugle, især mejser, som flyver fra træ til træ i deres søgning efter føde).

Afhængigheden af insekter betyder, at gærdesmutten er sårbar over for strenge vintre med lange frostperioder. Er vinteren hård, er det kun 20 procent af gærdesmutterne, der overlever. Til gengæld kommer bestanden sig hurtigt. Gærdesmutten lægger mange æg, og opfostrer gerne flere kuld på et sæson.

Ynglevaner: Kuglerund rede

Du er ikke tvivl, hvis du finder en gærdesmutte-rede. Den er kuglerund og cirka på størrelse med en lille håndbold. For at gøre reden endnu mere speciel, er indgangshullet i siden. Det er en unik konstruktion, som det tilfalder hannen at bygge. Den kugleformede rede bygges af mos, visne blade, græs og grene.

Hannen nøjes ikke med at bygge en enkelt rede. Han bygger adskillige reder for at imponere de hunner, som måtte kigge forbi. Jo flere og jo finere reder, desto mere attraktiv er hannen.

Hunnen vælger mellem rederne, vælger den fineste, og forer den med fjer. De øvrige reder benyttes til overnatning. Hunnen lægger typisk 5-8 æg, som hun udruger alene i løbet af 13-18 dage.

Det sker dog ofte, at hannen installerer en anden hun i en anden rede. Men selv om hannen har flere kuld unger med forskellige hunner inden for sit territorium på samme tid, så hjælper han tilsyneladende med at fodre ungerne i alle kuldene.

Fakta: Gærdesmutte