Fuglekonge
Europas mindste fugl
Fuglekongen har ikke fået sit navn på grund af dens størrelse. Navnet hentyder til fuglens “kongekrone” - en gul stribe med sorte kanter på issen.
Den lever primært af bladlus, som den formår at finde hele året rundt.
- Læs videre
- Stemme Lys vokal
- Udseende Europas mindste
- Føde Bladlus hele året
- Ynglevaner 2 kuld
- Fakta Fuglekonge
Stemme: Lys vokal
Fuglekongens stemme befinder sig i de høje luftlag, hvert fald tonemæssigt. Oppe fra grantræerne høres fuglekongernes lyse sii-sii-sii, der er karakteristisk, men rent faktisk også svært at høre, hvis man er et ældre menneske. Lyden af deres kald er vedvarende, mens de søger efter føde, og gruppen af fuglekonger kommunikerer konstant med deres spæde, lyse vokal.
Deres lyse stemme kan forveksles med halemejsens, som også fouragerer i grupper. Halemejsen er dog heldigvis nemt genkendelig på dens lange hale, og den er heller ikke så lille og sky, og ses nemmere. Fuglekonger holder sig derimod ofte inde tæt på stammen, skjult for nysgerrige blikke.
Udseende: Europas mindste
Fuglekongen er ikke alene Danmarks mindste fugl, den er Europas mindste fugl. Vægten sniger sig sjældent over 6 gram, og længden er sølle 9 centimeter. Navnet fuglekonge hentyder derfor ikke til størrelsen, men til fuglens “kongekrone” - en gul stribe med sorte kanter på issen.
Både hunner og hanner har issestriben, men hannerne har orange fjer under den gule issestribe. Når hannerne har brug for det, kan de rejse de gule fjer, og vise deres orange fjer frem. De anvender evnen til at skifte issefarve, når de skal skræmme indtrængende hanner hanner væk fra deres territorium.
Sagnet om fuglekongens krone lyder, at alle fuglene i sin tid skulle vælge deres konge. Og de besluttede, at kongen skulle være den fugl, der kunne flyve højest mod solen. Da alle fuglene fløj op, var ørnen den, der nåede højest. Men ørnen havde ikke bemærket, at en lille fugl havde sat sig på dens hoved. Denne lille fugl kom derfor tættest på solen og fik da solens farve på toppen af sit hoved.
Fuglekongens latinske navn, Regulus regulus, hentyder også til fuglens kongekrone. Det er afledt af det latinske ord “rex”, som betyder ridder eller konge.
Bortset fra den gule stribe ovenpå hovedet er fuglekongen klædt i sparsomme naturfarver i brunlige og olivengrønne nuancer. Den har en hvid stribe lige over øjnene, og et kort og spidst næb.
Bevægemønstret hos fuglekonger er energisk. I deres fødesøgning hopper de hurtigt og rykvist fra gren til gren med meget hurtige vingebevægelser. I skyndingen kan man derfor godt forledes til at tro, at det er en gærdesmutte, der vimser omkring.
Føde: Bladlus hele året
På menuen på fuglekonger står udelukkende edderkopper og insekter, især bladlus. Den finder sin føde i fyrre- og grantræer.
Det er ikke usædvanligt, at fugle udelukkende lever af insekter og edderkopper, men det er som regel en ernæringsstrategi, som er forbeholdt trækfugle. Mange fuglekonger er dog standfugle, og vælger at blive i Danmark om vinteren.
At overleve den danske vinter, på en diæt bestående af bladlus og smådyr, kræver intens fødesøgning i de få timer, hvor der er dagslys. Fuglekongen er derfor i konstant aktivitet for at finde føde - og den skal cirka spise et smådyr i sekundet for kunne holde sulten stangen.
Heldigvis for fuglekongen er der bladlus at finde, selv om det er vinter. Bladlus har en frostvæske i kroppen, der gør det muligt for dem at overvintre.
Om vinteren ses fuglekongerne ofte mange sammen, hvor de aktivt søger efter føde mellem træernes grene. De finder også gerne sammen med andre mejser, træløbere og andre fuglearter i de såkaldte mejsetog: grupper af fugle, der flyver fra træ til træ i fødesøgning.
Fuglekongernes vinteradfærd viser sig også på andre måder. De søger føde tættere på jorden, fordi temperaturen er en smule højere i få meters højde. Og om natten kan de finde på at opholde sig tæt sammen i fuglekonge-klumper for at holde varmen.
Vinteren er dog en hård tid for fuglekongerne. Ofte er det kun en tiendedel af bestanden, der overlever helt indtil foråret. Populationen af fuglekonger genoprettes dog altid hurtigt.
Ynglevaner: 2 kuld
Fuglekongen yngler over hele Danmark, hvor der er nåle- eller blandskov. Men hvis der er ikke er tilstrækkeligt grantræer, så holder den sig væk.
Antallet af ynglepar svinger meget, fordi bestanden kan decimeres af en hård vinter.
Fuglekonger danner par for livet og er monogame. Hannen starter parringsritualerne sidst i april eller først i maj, hvor den synger for at markere territoriet og for at tiltrække en mage - eller imponere den mage, som den allerede har.
Reden er dyb og tyk, fores med lav og mos, og holdes sammen ved hjælp af edderkoppespind. Reden placeres højt, og tæt ved en overhængende gren, der delvis blokerer for redens indgang.
Hunnen ruger på æggene, mens hannen sørger for at bringe mad til hende. Når ungerne klækkes, deles hunnen og hannen om opgaven med at fodre ungerne i de cirka 20 dage, de opholder sig i reden. Når det første kuld har forladt reden, går de i gang med det andet kuld.
Fakta: Fuglekonge
Længde |
9 cm |
Vingefang |
13-15 cm |
Vægt |
5-7 gram |
Trækfugl / standfugl |
Begge dele. En del af de danske fuglekonger overvintrer i Vest- og Sydeuropa. |
Antal kuld |
2 kuld |
Antal æg i reden |
7-8 æg |
Rugetid |
16 dage |
Fra ægklækning til flyvefærdig? |
18-20 dage |
Latinsk navn |
Regulus regulus |
Navn i andre lande |
Tyskland: Wintergoldhähnchen Sverige: Kungsfågel Holland: Goudhaantje Storbritannien: Goldcrest Finland: Hippiäinen Italien: Regolo eurasiatico Norge: Fuglekonge Polen: Mysikrólik Spanien: Reyezuelo Sencillo Frankrig: Roitelet huppé |