Blåmejse

Giver lyd allerede i februar

Blåmejsen er en tidlig og nysgerrig forårsfugl, der altid er frisk på at udforske nye fødeemner.

Den konkurrerer med musvitten om både føde og redepladser, men dens lille størrelse giver den et par fordele.

• Læs videre
• Stemme Fine, lyse lyde
• Udseende Azurblå isse
• Føde Fedt på foderbrættet
• Ynglevaner Op til 16 æg
• Fakta Blåmejse

Stemme: Fine, lyse lyde

Blåmejsen begynder allerede i februar med dens fine, lyse lyde. Dens lyde kan nemt forveksles med musvittens, men blåmejsen er en lille fugl, som udsender knap så kraftige lyde som de større og tungere musvitter. 

Sangen er en række af korte smukke toner, der klinger som en fin sølvklokke. Kaldet er hurtigt gentagne “tzi-tzi-tzi-tzi”, men ofte forvirrer blåmejsen lytteren med en mellemting mellem sang og kald. I det hele taget har blåmejsen et varieret udvalg af lyde, men repertoiret er dog ikke så stort som musvittens. 

Udseende: Azurblå isse

Med en vægt på kun 10 gram er blåmejsen en lille fugl. Den har blå hat, hvide kinder og en mørk banditmaske, der giver den et sejt og frækt udtryk. Brystet og maven er gule, mens ryggen er grønlig.

Læs videre efter disse varer fra vores webshop:

Flaskeprop (blåmejse)

109,95 DKK

Magnet (blåmejse)

59,95 DKK

Blåmejse (metal)

329 DKK

Blåmejse (servietring)

99,95 DKK

Blåmejse (træ)

184,95 DKK

Blåmejse (fløjte)

229,95 DKK

Blåmejse (med lyd)

139,95 DKK

Han og hun er stort set ens, selvom hunnen som regel er mere mat i farverne. Ungfuglene er også matte i farverne og har gullige kinder. 

De blå-, gul- og grønlige farver gør, at blåmejsen i skyndingen kan forveksles med musvitten. Men når man får stillet skarpt på kikkerten, er der dog ikke længere tvivl. Den lysende blå isse, det manglende sorte slips og striben gennem øjet, giver en sikker identifikation. I godt lys er der ikke nogen anden dansk sangfugl, der ligner blåmejsen.

Blåmejsehannernes blå farve er virkelig blå, og specielt på issen er den lysende ultramarin. Fuglens latinske navn er Cyanistes caeruleus hentyder til blåmejsens farve. Cyanistes er afledt af det græske ord kuanos, der betyder mørkeblå - og caeruleus stammer fra et latinsk ord, der tilsvarende betyder mørkeblå eller azur.

For andre blåmejser lyser issen endnu stærkere, fordi de kan opfatte ultraviolet lys. Noget tyder på, at blåmejsehunnen vælger han efter, hvor stærkt deres isse lyser. For blåmejser og mange andre fugle er det vigtigt at kunne se ultraviolet lys. Det gør, at de kan opdage de grønne larver, der prøver at camouflere sig i træernes grønne blade.

Føde: Elsker fedt på foderbrættet

Blåmejsens føde varierer hen over året. I sommerhalvåret spiser den mest insekter, som den også fodrer ungerne med, men i vinterhalvåret skifter den til flere frø og frugter. 

Blåmejsen er en nysgerrig generalist, og har evnen til at tilpasse sig den mad, som er tilgængelig. Den har en stor trang til at udforske, finder hurtigt nye fødeemner - og lærer de nye vaner videre til andre blåmejser. 

En berømt historie om blåmejsens opfindsomhed stammer fra England, hvor de lærte sig at drikke fløde fra mælkeflaskerne, som blev stillet uden for folks døre. Også rødhalse lærte tricket. Men da man senere begyndte at forsegle mælkeflaskerne med aluminiumsfolie, så var rødhalsene fortabte. Blåmejserne, derimod, lærte at hakke hul i folien - til mælkemandens store fortrydelse.

I naturen kan blåmejser i kraft af deres størrelse finde føde hvor andre fugle må give op. De er så små og lette, at de behændigt kan undersøge selv de yderste kviste. Samtidig er den så adræt, at den kan hænge på hovedet, mens den leder efter mad. 

Om vinteren lever blåmejsen af både insekter og frø - som f.eks. bog fra bøgetræet. Ved foderbrættet elsker blåmejser fedt, men er også glad for frø, frugter og jordnødder. På grund af dens spinkle næb kan den ikke klare store frø. 

Blåmejsen hamstrer ikke føde, ligesom musvitten, men er nødt til at finde føde hele vinteren igennem. Den er standfugl, men kan - også ligesom musvitten - udvandre i stort antal, hvis ungekuldene har været store og frøsætningen har været dårlig.

Blåmejsen har i det hele taget mange ligheder med musvitten, når det gælder føde, men der er også forskelle. Blåmejsen adskiller sig ved helst ikke at ville søge føde på jorden. De undersøger også strå og rør for overvintrende sommerfuglelarver, hvilket musvitter ikke gør. Blåmejsen banker let på røret med næbbet for at høre, om det er fyldt eller ej, og så hakker den hul for at få fat på den stakkels larve.

Den største forskel mellem blåmejser og musvitter er dog, at blåmejser spiser mindre insekter, og derfor nogle gange tager maden ud af munden på musvitternes unger. Blåmejsens æg klækker tidligere end musvittens, og deres unger fodres med små insekter. Musvitterne kan derfor risikere, at blåmejserne har tømt spisekammeret, inden insekterne har vokset sig store nok til musvitterne. Det kan derfor ske, at musvitunger dør af sult pga. blåmejsen, mens det omvendte aldrig er tilfældet.

Ynglevaner: Op til 16 æg

Blåmejsen er hulruger og glad for gamle spættehuller og redekasser. Den kan finde egnede redehuller i løvskove, haver, parker og hegn.

Den konkurrerer med den større og stærkere musvit om både føde og redehuller, men blåmejsen er mindre og kan derfor udnytte de mindre redehuller.

Blåmejsen bygger sin rede af vissent græs, små kviste og mos. Den forer reden med fjer og fint, tørt græs. Når reden er færdig, lægger hunnen et æg hver dag - hvidt med røde prikker  - og begynder rugningen, når alle æg er lagt. Det er som regel i slutningen af april. Hun lægger op til 16 æg, hvilket er rekord blandt spurvefuglene. Et normalt kuld er dog på 5-12 æg, men antallet varierer efter udbuddet af føde.

Hunnen ruger alene og bliver i rugeperioden fodret af hannen. Når æggene klækker, fodres ungerne med insektlarver af begge forældre. Ungerne er store nok til at forlade reden efter cirka 18 dage.

Undersøgelser har vist, at et kuld unger spiser ca. 7.000 larver i den tid, hvor bliver fodret af forældrene. Så din køkkenhave og dine frugttræer sætter pris på redekasser i haven.

Fakta: Blåmejse